BLISTRUP KIRKE

enter https://www.bleuepil.com/generique-ou-original.html Blistrup Kirke er en romansk kampestensbygning med enkelte kridtstenskvadre, indviet i 1140 til Jomfru Maria. Den blev senest moderniseret i år 2016 og står meget flot i sine røde mursten og de dertilhørende hvidkalkede bygninger danner smuk ramme om de store kirkelige begivenheder dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.

https://www.edsante.net/a-propos-du-cialis.html achat Cialis sans ordonnance Tina Hastrup von Buchwald er kirkens præst og hver 5. uge er Ulla Skorstengaard gæstepræst i kirken.

source site Kirken har sit eget gospelkor og børnekor, som kan opleves til nogle af kirkens arrangementer.

acheter Cialis générique  

 

KAYERT I KIRKEN – af Sognepræst Tina Hastrup von Buchwald

Et tilbud til børnehaver og 0.klasse.

Dukken Kayert er i færd med at blive fremstillet af Karen Margrethe Høskuldsson, der har stor erfaring med dukketeater, til begivenheden. Hun vil være coach på Kayert, så han får en helt særlig karakter.

Vi begynder i Tor. den 25. jan. kl 10.00 med temaerne: Mod og håb.

Kayert er en fireårig gut, som børnene kan spejle sig i. Han bliver 1.20 m meter høj med smækbukser og stribet trøje. Kayert har ikke lært hvad der er rigtigt og forkert. Opdragelsen af ham har været for løs. Han navigerer i den tomme luft. Og da han møder børnene begynder han på bar bund. Han er dog altid frisk på en ”min er bedre end din….” konkurrence med børnene- det er hvad han forstår.

Det kommer ikke til at tage mere en max 10 minutter, men håbet er at fremstille en kort you tube video på hjemmesiden og Blistrup net, hver gang med Kayert og Tina, der fortæller om hvad de havde talt om i kirken, så det efterfølgende kan blive noget forældre og børn kan se sammen. På hjemmesiden vil også ligge en spørgekasse, hvor forældre kan komme med input, til hvad Kayert skal tage op, som måske især er i børnenes tanker og bekymringer.

Tor. den 25. januar kl. 10.00

Tor. den 22. feb. kl. 10.00

Tor. den 22. marts kl. 10.00

Tor. den 26. april kl. 10.00

Tor. den 31. maj kl. 10.00

#Ons. den 26. juni kl. 10.00 – med forbehold.

Tor. den 30. aug. kl. 10.00 + sommerfest.

Tor. den 27. sep. kl. 10.00

#Onsdag den 31. oktober kl 10.00

Tor. den 29. nov. kl. 10.00

Tor. den 6. dec. kl. 10.00 – Lucia + skuespil. Et barn er født. (Kayert siger adjø).

#= ændring fra torsdag til onsdag pga. sammenfald af arrangement

https://www.bleuepil.com/viagra-naturel.html Lidt om https://www.bleuepil.com/viagra-sans-ordonnance.html Dannelse

Det er svært kort at gøre rede for noget, man brænder så meget for, men emnet Dannelse har altid været umådelig interessant for mig. I 2011 skrev jeg speciale om netop dette emne i diplomuddannelsen. Den 28. nov. 2017 udkom min bog ”Præstebørn”, der også sætter dannelse under lup.

Børnehaver, skole, præster, ungdomsuddannelser; vi sender alle børn og unge viden ud i livet med redskaber. Men ofte spænder vi ben for os selv i iver efter at give dem viden, som ikke gør dem til bedre mennesker. Vi pøser på og pøser på uden at se mennesket bag.  Livet burde være en fortsat dannelsesskole, men vi hytter hver vort eget videns skind. Skolen er alt for optaget af at komme igennem årets pensum. Forældrene er alt for optaget af at få hverdagen til at fungere. Bedsteforældrene vil bare gerne hygge, dem der har tid og ikke selv er i gang med at realiserede deres aktive tilbagetrækningsliv.

Vi taler så meget om kompetencer, og om at vi skal opgradere vore kompetencer. Allerede fra børnene er små tales der om kompetencer. Og når vi kommer i arbejde er det kurser. Kurser. Kurser. Ofte er det i forbindelse med virksomheder, som om kompetencer var en form for kapital, man kunne opnormere sit firma med. Det kunne være spændende om vi helt friholdt kompetence- begrebet fra opgradering og fremover se det som en måde at være medmenneske på.

Leo Tandrup, historikeren, der skrev den store Michelangelo bog og som sidenhen fik på hattepulden for at udtrykke, at Michael Kvium var den eneste sand kunstner i Danmark i dag, fordi han netop udstillede verden som den var, og ikke forskønnede den.

Han så netop renæssancen som historiens højdepunkt fordi i alt, hvad man beskæftigede sig med, stræbte man efter det sande, det skønne, det retfærdige og det gode. Og han beklager, at vi ikke i dag med alle mulighederne ikke kan drive det højere.

Men det hele startede med Rousseau, der med sin bog ”Emile” lagde op til et nyt syn på barnet. At barnet skulle lege og være fri. At barnet skulle tæmmes og lære styrke bl.a. i kraft af at gå rundt i korte bukser om vinteren og stå i iskoldt vand længere tid af gangen. Siden da er det gået ned af bakke med opdragelse og dannelse. Set ud fra en normativ synsvinkel på opdragelse er det i bedste fald blevet til coaching i dag. Dannelse lader man samfundet om.

Kulturen omkring dem; medieudbuddet fortæller om en ungdomskultur der er fuld af tomme kalorier. Der er forældre, der hellere vil være de unges venner end opdragere. Og mange af de unge går rundt follow uden en usynlig rygsæk på ryggen, hvor tidligere generationer havde dannelse, ydmyghed, god opdragelse og værdighed liggende. I korte ord; de øverste fire sten i den græske firkant: Det Gode, Det Sande, Det Skønne og Det Retfærdige. Den rygsæk er smidt på lossepladsen og de agerer ud fra andre normer. For effektivt at kunne lede denne gruppe, gælder det om at hænge den rygsæk tilbage på deres skuldre, og hvordan gøres det? Skolelærerne forsøger, men de er bundet på et pensum, der presser dem i tid.

”Jeg har en drøm”, sagde Martin Luther King engang. Og jeg vil vove at påstå, at jeg  også har en drøm. Vel er den naiv; vel er den tåbelig, men jeg har alligevel en drøm om at mit dannelsesprojekt vil gøre børnene til bedre mennesker. Til større og mere åbne mennesker, der tør se på sig selv og se på deres egne fejl i stedet for kun på andres. Jeg planter et lille frø i de unges hjerter. Et lille frø, der måske om et vis antal år vil spire frem. Jeg aner ikke hvordan det vil spire frem. Det er ikke min opgave at få det til at vokse, men blot til at spire. At undervise i dannelse er at så frø i deres hjerter af tro, og så vente og håbe på at det engang vil vokse.

Dannelse er helt basalt de klassiske dyder, og det drejer sig også om at kunne forstå vores samfunds historie. Det bringer mig hen til at mene, at dannelse må føre samfundet hen imod en evolutionær udvikling. Det er altså min påstand, at den der ved, hvad Det Sande, Det Gode og Det Smukke er, vil altid stræbe for at efterleve disse begreber og dermed hvile i sig selv og opleve en udvikle selvet, og derved opnå en særegen autencitet, der vil kunne være drivkraften i ethvert fremtidigt voksenliv.