De ‘Muntre motionsdamer’ inviterer til STAFET FOR LIVET Har du lyst til at deltage i ”Stafet for livet” den 13. og 14. juni ?
BSI Motionsdamer stiller for første gang op med et hold, ”Muntre motionsdamer”

10485105_864702400211063_672220505423001863_n

 

 

 

 

 

 

De ‘Muntre motionsdamer inviterer til STAFET FOR LIVET Har du lyst til at deltage i ”Stafet for livet” den 13. og 14. juni ?

BSI Motionsdamer stiller for første gang op med et hold, ”Muntre motionsdamer”

Hvad er Stafet for livet:
”Stafet for livet-Gribskov” er 20 timer med holdstafet, aktiviteter, underholdning og oplysning, der giver håb og støtte til alle, der er berørt af kræft. Du kan gå, eller løbe banen rundt, det bestemmer du selv. ”Stafet for livet” finder sted ved Ramløse Hallen, Kirsebærvej 2, Ramløse.

Hvad koster det?
Det koster 100 kr at deltage i ” Stafet for livet” for alle voksne. For alle under 18 år koster det 50 kr. Hvor lang er banen? Der er 2 stafetrunder – en ”Gå- stafet runde” på 500 m – tæller for 1 omgang på rundetælleren og en løbe-stafetrunde på 1100 m – tæller for 2 omgange på rundtælleren.

Hvor lang tid skal jeg gå/løbe?
”Stafet for livet” foregår lørdag fra kl 14.30 til søndag kl. 10.00. Holdet skal hele tiden have mindst 1 deltager på banen under hele stafetten.

Mad og drikke ?
Mad og drikke kan købes på pladsen eller medbringes hjemmefra. Lissy medbringer sin campingvogn, så der kan slappes af mellem runderne.

Skal jeg deltage hele tiden?
Nej, det behøver du ikke. Vi hører gerne fra dig, hvis du har 1 eller flere timer hvor du har lyst til at deltage i stafetten, enten lørdag eller søndag, eller begge dage. Husk vi skal også gå om natten. T-shirts BSI gymnastik bestyrelse har lovet at sponsorere en T-shirt til deltagerne på holdet for ”Muntre motionsdamer” fra Blistrup.

Har du lyst til at være med på vores hold, er du meget velkommen. Ring og hør nærmere, eller meld dig til hos Inge Sørensen 42 65 79 76.
Foto: Stafet for Livet Gribskov