

Hvor mad og
kunst mødes
SØSTJERNEN
Restaurant Søstjernen i Rågeleje rummer en interessant historie. For restauranten har fået sit navn efter den modstandsgruppe, der hed Søstjernen, som under 2. verdenskrig opholdt sig i bygningens kælder, indtil en transport til
Sverige blev mulig.
I 1962 blev der etableret et lille cafeteria, som hurtigt voksede til at blive det kulinariske samlingssted i den gamle fiskerby, Rågeleje.
Søstjernen er siden blevet berømt for sine fantastiske skaldyrsaftener med alt det bedste fra havet, og kommer I til Søstjernen i dag, finder vil I altid ”dagens fangst” på menukortet.
Søstjernens menukort byder på lækker og veltilberedt dansk/skandinavisk inspireret mad, som hele familien kan være samlet om, og hver mandag står den danske nationalret, ”Stegt flæsk med persillesovs”, på menukortet.
”Vores mål er, at kunne tilbyde kvalitetsmad baseret på gode og fornuftige råvarer, som er lavet med hjertet og med omhu til priser, der er familievenlige. Vores vine er suveræne til prisen, vi sætter en ære i at vores gæster får en god oplevelse til en fornuftige pris”.
Som afslutning på god middag på Søstjernen er det oplagt med en gåtur langs Rågelejes Strandpromenade eller gå en tur langs stranden og nyde en smuk solnedgang – og er man heldig, kan man også få nordlyset at
se. For beboerne i Rågeleje er Søstjernen ikke bare en restaurant, men også et samlingssted. For Søstjernen kan også bookes til fødselsdage, fester m.v. – og året rundt bliver man som gæst mødt af skiftende udstillinger
med lokale kunstnere.
Så Søstjernen er også stedet, hvor god mad og ny, spændende kunst mødes og kan nydes…
Rågelejevej 155
3210 Vejby
Tlf: 45505152
