


BSI GYMNASTIK
MOTION OG FÆLLESSKAB
Blistrup Gymnastik starter sæsonen i den første uge af september med et væld af forskellige gymnastikhold for alle aldersgrupper. Hvert år afholdes indmeldelsesdagen i Blistrup Hallen som en del af Åben Blistrup, hvor der gives 10% rabat på kontingentet. Sæsonen strækker sig over vinterhalvåret og afsluttes med en stor gymnastikopvisning i april.
Hos Blistrup Gymnastik er der noget for enhver smag og alder. Der tilbydes gymnastiktræning af uddannede instruktører, der sikrer høj kvalitet og sikkerhed i undervisningen. For de mindste er der hold som familietons og puslinge-
gymnastik, hvor børnene kan være aktive sammen med deres forældre eller andre jævnaldrende.
For børn og unge er der spændende hold som spring, cirkus og akrobatik, hvor de kan udfordre sig selv og udvikle deres
motoriske færdigheder. Der er også hold såsom jumping fitness, cross dance, yoga og styrketræning. Eller specialiserede hold som ryg-gymnastik, step aerobic og hold for både motionsdamer og motionsherrer.
Den første træningstime er altid en gratis prøvetime, så du eller dit barn kan finde det helt rigtige hold, der passer bedst.
Træningen foregår i Blistrup Hallen og gymnastiksalen på den gamle skole i Blistrup.
Blistrup Gymnastik vægter gode og sunde sociale fællesskaber i et trygt lokalt miljø. Her møder du nye mennesker og danner venskaber, mens du dyrker sport og holder dig i form.
For mere information, kan du besøge vores
hjemmeside Blistrup Gymnastik og vores
Facebook-side. Du kan også kontakte
formand Ilse Godtfredsen på telefon
eller via e-mail.
KONTAKT:
BSI Gymnastik
Ilse Godtfredsen
Tlf: 27525998
Mail: godt_ilse (@) hotmail.com
