
FEST I VALHAL

BÅLHYTTE

OVERNATNING
NORDIC PARK
Nordic Park er et sted med plads – plads til at være. Være sig selv, være sammen, være til stede og være off-line. Parkens mange uderum gør det muligt altid at finde plads til ro og fordybelse. Alt det gør Nordic Park til dit oplagte valg, hvis du skal holde din fest, dit møde eller blot have tid til dig selv.
Prøv eksempelvis at besøge vores sansehave, hvor du finder rum og plads, hvor dine sanser kan holde pause og du får mulighed for at sænke skuldrene og trække ny luft og energi ind. Stilen er Nordisk. Og du finder en tydelig reference til gamle nordiske dyder både i byggestil, indretning og de forskellige anlæg i Parken. Så Nordic Park er i sandheden nordisk uhøjtidelighed, med et eventyrligt ydre og stilfuldt indre, og med en fantastisk beliggenhed tæt på skov, strand og grønne marker.
I Nordic Park er naturen en væsentlig del af oplevelsen. Vi har både velfriserede plæner og områder med mere vildskab. Når vi bevidst lader naturen passe sig giver det et meget bedre miljø for insekter og dyreliv. Og vi vil gerne være med til at passe på biodiversiteten og derfor giver vi plads til vildskab og natur i vores park. Så når du besøger Nordic Park vil du opleve områder, hvor græsset ikke er slået og der er væltede træer og visne plantedele.
For at hente viden og inspiration til en park og natur uden gift er Nordic Park med i foreningen Giftfri Have, der er et
samarbejdsprojekt mellem Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi.
I samarbejde med de lokale skoler er vi begyndt at lave insekt hoteller, som bliver placeret rundt om i parken. Vi har udlagt
store områder, hvor vi planter mark -og engblomster. På den måde er vi med til at give insekterne et fristed, hvor de frit kan flyve rundt om hjælpe med at bestøve alle vores buske, træer og blomster.
Vi er fulde af energi, og den er CO2 neutral. Den strøm, vi bruger i Nordic Park, er 100% baseret på vind.
Vi har flere aktiviteter, du har mulighed for at prøve kræfter med. Inviter familie og venner til en dyst på vores Parkgolf bane. Vi har to baner af 9 huller. I kan jo afsluttet med samvær i vores bar/lounge, hvor I finder lækkerier fra Hancock. Skal det være lidt mere stilfærdigt, kan I jo prøve at finde alle troldene i vores figurjagt.
Vi glæder til at møde dig.
Kirkevej 43
3230 Græsted (Blistrup)
Tlf: 44220104
Email: info (@) nordicpark.dk

PARK GOLF

