BLISTRUP KIRKE
Blistrup kirke er bygget i 1139 og har stadig originale kalkmalerier, som kan dateres til 1240-1350. Gennem tiden er kirken blevet udbygget og opdateret, men har fortsat en prædikestol fra 1597 og foden på døbefonden
fra 1100-tallet. Altertavlen er malet af C.W. Eckersberg i 1832. Kirken er bestemt et besøg værd og har også en fin velholdt kirkegård.
Kirkevej 14B, 3230 Blistrup, Græsted



ET STED FOR ALLE
Selv om du måske har postnummer 3250 eller 3210, hører du nok til Blistrup sogn. For dér, hvor du stemmer, hører du til.
I gamle dage var det områdets åer, der skilte sognene fra hinanden. Man kunne ikke få sin hestevogn over åen. Åen ved Rågeleje er skillepunktet. Åen ved Tinkerup er også skillepunktet. Kolsbæk, Højelt, Udsholt,
Smidstrup og Rågeleje er alle en del af Blistrup sogn.
Så kom ind Blistrup Kirke.
Blistrup Kirke er en gammel kirke fra 1139. Der er mange sjove og spændende fortællinger forbundet med kirkens historie.
Tænk, at kirken i lyst og nød har rummet generation efter generation af borgere i Blistrup. Også i dag bestræber vi os på, at alle skal være velkomne. Vi er stolte af vores søndagsfejrende menighed. Sjældent er vi færre end 40.
De små i sognet kommer jævnligt til børnegudstjenester. Vi har samlede dage for de store i børnehaverne lige før sommerferien med sang, fortællinger og kreativt arbejde. Også 3. klasse på Blistrup Skole inviteres til et projekt i det sene
efterår. Vi har vores gode konfirmander. Vi har sangeftermiddage, morgenandagter, studiekredse, morgenmøder, en livlig
Nørkleklub og et velfungerende kor. Det er alt sammen med til at gøre os til en levende kirke med et levende kirkeliv.
Mange kører langt for at deltage i kirkens sommerkoncerter. Salen i vores sognelænge – Kirkeladen – er så smukt et rum, at det er en fornøjelse at afholde årets koncerter der.
Det og meget mere kan du se på vores hjemmeside www.blistrupkirke.dk.
Du kan også melde dig ind på kirkens facebookgruppe.
Du er altid velkommen i kirken.
Du er altid velkommen
i Blistrup Kirke...
