Logo
Kontakt
Logo
Kontakt

At arbejde med hænderne er tilfredsstillende

at gøre det i fælleskab sammen med andre,

giver en helt utrolig glæde...

HOLBO HERREDS VÆVERFORENING

KREATIVT HÅNDVÆRK – PASSIONERET FÆLLESSKAB

Elsker du at skabe smukke ting med dine hænder? Så er Holbo Herreds Væverforening måske noget for dig. Foreningen startede med vævning og har siden vokset sig større. I dag omfatter den mange forskellige håndværk som trædrejning, syning, knipling, strikning, filtning, spinding og plantefarvning – foruden vævning.

Holbo Herreds Væverforening, også kendt som HHV, har sin egen kursusafdeling, der tilbyder en bred vifte af spændende og relevante kurser. Vil du lære at dreje en unik skål i træ? Komme i gang med at væve på skaftevæv? Eller udforske eco-print med planter og blomster?

Holbo Herreds Væverforening mødes i medborgerhuset i Blistrup. Her samles medlemmerne i interessegrupper på faste

ugedage eller efter aftale for at dele glæden ved godt håndværk, udforske materialer, teknikker og farver, og udveksle ideer og erfaringer. Samværet og det sociale fællesskab er en vigtig del af foreningen. Medlemmerne kan deltage i fællesprojekter eller arbejde på egne projekter – hovedsagen er, at man er sammen om at dyrke og udvikle sin faglige kunnen og skabe en fornyet interesse for håndværk og kunsthåndværk.

Foreningen deltager også i markeder og events rundt omkring i Nordsjælland. Du kan møde dem til Kulturnat i Helsinge,

Håndværkets Dag ved Ramløse Mølle, Kildemarked i Tisvildeleje, Åben Blistrup, udstilling i Helsinge Kulturhus og julemarked på Skovskolen i Nødebo.

Desuden er alle velkomne til Åbent Hus, som afholdes den første torsdag aften i måneden fra kl. 19 – 21. Der er altid et tema, en workshop eller et foredrag, og du har mulighed for at få en snak med medlemmerne over en kop kaffe og kage.

Måske bliver du det næste nye medlem af foreningen? Holbo Herreds Væverforening vil nemlig gerne have flere med ombord.

Besøg Holbo Herreds Væverforening og følg

også foreningen på Facebook.

Blistrup & omegns lokalråd

Helsingevej

3230 Græsted

Adresse

Helsingevej 64 F

3230 Græsted, Blistrup

CVR: 35691189

Mail: blistruplokalrad@gmail.com